Dansk
English
Français
smiley
Vin er landbrug. Vin er håndværk. Vin er kultur.

Når vi skal finde de gode vine i Frankrig, kigger vi først og fremmest efter høstmaskiner. Holder der en høstmaskine på gårdspladsen, vender vi om. Dernæst kigger vi på vinbondens hænder. Det er tydeligt at se, om hænderne arbejder i marken og kælderen eller om de arbejder ved computeren. Og svaret på spørgsmålet om hvorfor bonden dyrker økologisk, giver os en god idé om hvorvidt vi er kommet til den rigtige bonde.

Vi handler med vine fra små uafhængige vinbønder. Alle vores vine er økologisk certificerede. En del af vores vine er biodynamiske. Vi handler med vin fra bønder, der er fokuserede på biodiversitet i marken. Helt generelt kan man sige, at jo flere forskellige insekter og planter i vinmarken, desto stærkere bliver vinstokken og desto mere kompleks bliver vinen. Ved at arbejde manuelt fremfor maskinelt bliver biodiversiteten bedre beskyttet og vinstokken med livet omkring den vil trives bedre. Helt enkelt sagt.

Vi mener at vine dyrket og lavet med fokus på det gode håndværk til enhver tid vil være mere interessante end industrivin.

Det er vigtigt for os, at naturens cyklus bliver respekteret, at vinen smager godt og at bonden arbejder ud fra en helt grundlæggende idé om kvalitet i håndværket og i vinen.

Derfor mener vi, at vores vine er levende, og at kulturen, som både foregår i marken, i kælderen og når vi drikker vinen, bliver mere levende.


le Pinard
Sabotøren